Projekt Rent Viborg

Når fællesskab, ansvar og talentudvikling går hånd i hånd

SIK Viborg Håndbold afholder igen i år Projekt Rent Viborg - skraldeindsamling, hvor klubbens engagerede medlemmer samles om en fælles indsats for byen.

Langs alle indfaldsveje til Viborg samler spillere, trænere og frivillige affald, som efterfølgende køres til rådhuset og sorteres i containere, så mest muligt kan genbruges. Vi har tidligere indsamlet mere end 500 kilo affald - og ambitionen er endnu højere i år.

Projekt Rent Viborg er mere end en oprydning. Det er et synligt bevis på ansvarlighed, fællesskab og lokal stolthed – og samtidig en direkte investering i fremtiden. Al støtte går ubeskåret til udvikling af unge, talentfulde håndboldspillere i Viborg Kommune.

Måske gemmer den næste Mathias Gidsel, Rikke Skov eller Mikkel Hansen sig allerede i vores rækker. I Viborg – håndboldens hovedstad – skaber vi rammerne for, at talent kan vokse.

Vi håber derfor, at I vil være med til at støtte et initiativ, der gavner både byen, miljøet og næste generation af håndboldprofiler.

 

Rent Viborg

 

Vil du støtteRent Viborg?

Send en mail med dit støttebeløb...

Et atypisk sponsorat

Projekt Rent Viborg er et atypisk sponsorat, der erstatter det traditionelle logo på tøjet med en synlig indsats for byen, miljøet og fællesskabet. I stedet for eksponering på trøjer støtter I et projekt, hvor unge spillere yder en konkret indsats og samtidig lærer værdien af ansvar og sammenhold.

Det er muligt at støtte projektet med kr. 1.500, kr. 3.000 eller kr. 5.000 – eller med et valgfrit beløb. Alle bidrag går ubeskåret til miljøindsatsen og udviklingen af unge håndboldtalenter i Viborg Kommune.

Som Gunnar Kristiansen, primus motor for projektet, siger:

"Det her er meget bedre! Og så lærer de unge mennesker måske også lidt om, hvad det betyder, når man får hjælp og ikke bare får det hele foræret – at man også må yde en indsats for at få noget."

Projekt Rent Viborg er er del af Danmarks Naturfrednings Forenings Affaldsindsamling - læs mere her.

 

 

 

 

Rent Viborg